Hudtyper


Normal hud: En hud, som naturligt er i god fugtbalance og generelt ikke oplever de store problemer. Det lyder som drømmen at have, og man kan nemt blive fristet til at tro, at den ikke behøver pleje, men det skal den.

Tør hud: Genkendes ved at huden ser mat ud, og føles tør. Det betyder, at du vil opleve stramhed i huden, og huden vil skælle pg ofte være ru at røre ved. Det sker fordi huden fordamper for meget vand fra huden. Denne udtørring sker når noget af det beskyttende hud fedt fjernes.

Sensitiv hud: Kendetegnes ved rødme, hævelse og irritation, der alt sammen er symptomer på hyperaktivitet i huden. Så når det kommer til sensitiv hud, er det vigtigt at respektere, at huden er skrøbelig og let bliver irriteret.

Fedtet hud: Når hudens naturlige olieproduktion bliver øget og blander sig med døde hudceller, så bliver porer i huden i ansigtet tilstoppet. Når huden bliver fedtet, har bakterierne frit spil.

Uren hud: Der dannes hvide eller sorte hudorme, røde knopper - eller bumser med gult pus i huden. Resultat af en overproduktion af talg, som bevirker, at talgkirtlerne tilstoppes. Trænger der skidt og bakterier ned i talgkirtlen, kan der opstå betændelse og dermed urenheder på huden.

Moden hud: Kendetegnes ved en nedsat fasthed, fine linjer, ændret pigmentering og/eller dehydreret hud. Årene sætter sig på os alle, men i hvilket omfang, er dog vidt forskelligt. Ligesom alle andre hudtyper, har moden hud særlige behov.

Kombineret hud: Tendens til at være en kombination af to hudtyper i ansigtet; normal til tør på kinderne og hagen, og fedtet og uren hud i T-zonen, det vil sige pande og næse. Kombineret hud er ofte skinnende og har tendens til urenheder, særligt i den fedtede T-zone.